Om HCC Bådeværft
HCC Bådeværft er et værft der specialiserer sig i både klassiske renoveringer samt installering af den moderne teknologi. Et af vores specialer er måden vi kombinerer det klassiske håndværk med det moderne technologi som vi bl.a. har gjort på skibet Talisman. Der er bygget både på værftet i mere end end 150 år. Det er vi meget stolte af og vores intention er at fortsætte det gode arbejde rigtig mange år endnu.
Værftet er idag ledet af Monica Fabricius der selv kommer fra en maritim familie der har sejlet igennem flere generationer og som altid har haft et tæt forhold til havet og søfart generelt. Ingen projekter er for store eller små - så kontakt os for at høre nærmere om hvad vi kan gøre for dig og din båd.
Monica Fabricius, HCC Bådeværft 2022
Tidligt maleri af værftet
Værftets historie
2021
I 2021 køber HCC Bådeværft værftsbygningerne og haller omkring Thomsens plads fra Marstal Værft, efter Marstal Værft blev flyttet til Svendborg.
2013
I 2013 købte Monica Fabricius – som også er udlært bådebygger her – bådeværftet af Ebbe Andersen. Monica Fabricius er ud af en gammel skibsrederfamilie fra Marstal. I 2018 bliver bådevæftet omdøbt til HCC Bådeværft KS.
1998
I 1998 købte Marstal Yacht de gamle værftsbygninger og brugte disse til hovedsageligt vinteropbevaringer. Til reparationer etc. der fulgte i kølvandet på opbevaringerne, lejede man Ebbe Andersen ind og da han senere overtog forretningen, blev bådevæftet døbt Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft.
1970
I 1970 blev værftet købt af Thomas Schmidt A/S og omdøbt til Marstal Stålskibsværft og Maskinfabrik A/S, men måtte lukke igen i 1979. Det genopstod igen da skibsreder Robert Stærke Kristensen overtog værftsområdet, men trods nybygningsordrer måtte værftet lukke igen, hvor Svendborg Værft i en periode overtog resterne og udførte sektionsproduktion frem til 1992.
1950
I 1950 havde værftet byggebedding for 85 meter lange skibe og 2 reparations-ophalerbeddinger for op til 65 meter lange skibe. Værftet havde indtil 1951 bygget 52 stålskibe og produktionen fortsatte til 1992.
1949
Efter anden verdenskrig måtte værftet grundet uheldige omstændigheder tage et alvorligt underskud, men med lokal opbakning genopstod det som H. C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S med frøkenerne Christensen som indehavere og Niels Thomsen som direktør. De følgende år blev værftet kendt for at bygge 20 af de 23 Carolinere.
1913
I 1913 overtog sønnesønnen - der ligeledes hed H. C. Christensen -ledelsen og forestod en udskillelse af rederi og værft, som tidligere var drevet sammen. I 1927 overtog han ligeledes det krakkede Marstal Staalskibsværft. Grundlæggeren H. C. Christensen døde i 1879.
1869
Skibsreder H. C. Christensen tog første spadestik til sit træskibsværft i 1869. I 1879 overtog hans søn Jørgen Christensen ledelsen og nåede at bygge 23 træskibe inden værftet blev omstillet til stål i 1914. Første stålskib var en 4-mastet skonnert ALFA.